fbpx

Ved du hvad du vil have?

 

Mange mennesker som jeg møder i mit arbejde, som Loven om Tiltrækning mentor og coach, svarer ja til det spørgsmål.

Spørger jeg ind til detaljerne, begynder mange at remse op: det kan f.eks. være en ny bil, et bestemt kursus, et sommerhus, en rejse til Kenya eller et liv, som selvstændig.

Jeg har arbejdet professionelt med Loven om Tiltrækning i adskellige år og efterhånden har jeg undervist i tusindevis af mennesker i: Hvad Loven om Tiltrækning er og hvordan man så lige bruger den til at tiltrække det, man ønsker sig, så jeg ved hvad jeg taler om.

Langt de fleste starter med at have fokus på mere materielle ting. Det der som oftest sker i et forløb er at fokus over tid flytter sig.

Fra at have været optaget af at tiltrække bestemte til, ændrer energien sig til at være langt mere fokuseret på at det aldrig handler om en decideret “ting”, men derimod fokuseret på, hvordan følelsen skal være.

Desværre fejler mange i forsøget med at tiltrække noget bevidst med Loven om Tiltrækning, da der lader til at florere en misforståelse af, at succes med Loven om Tiltrækning ene og alene handler om at tænke positivt. Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen:

Vi kan tænke positivt til vi er grønne i hovedet, uden at der sker noget som helst positivt i forhold til Loven om Tiltrækning. For der er kun en eneste ting, der styrer hvad du tiltrækker og det er:

Din vibration.

De manifestationer du får i dit liv – de resultater du tiltrækker er og bliver et identisk match med den vibration du har haft på et givent tidspunkt.

Får du resultatet, well, så har du også sendt vibrationen.

Så tænk positivt alt hvad du vil, men vær klar over at tanker og vibrationer skal være i overenstemmelse med hinanden, for at du kan tiltrække det du ønsker dig.

Derfor er det også essentielt at du er krystal-klar over præcis og nøjagtigt HVAD det er du gerne vil tiltrække, men endnu vigtigere HVORFOR du gerne vil tiltrække lige netop den der dims.

Kun sådan kan du tiltrække noget bevidst med Loven om Tiltrækning.

Heldigvis så findes der en opskrift, som lærer dig trin for trin, hvordan du gør. Konkret og lavpraktisk kan du øve trinnene til de sidder på rygradden og er blevet til en god og dejlig vane.

 

Skab en fantastisk dag – eventyret venter derude

Bettina