fbpx

Lad dine drømme fødes ved vintersolhverv og giv dem liv med Loven om Tiltrækning

 

Der er noget helt særligt magisk ved vintersolhverv.

Vintersolhverv falder som oftest omkring d. 21. december og er det tidspunkt, hvor solen er længst væk fra ækvator på den nordlige halvkugle, og således også det tidspunkt, hvor dagene er kortest og mørket har overtaget.

Vintersolhverv er således markeringen af, at solen med sikre skridt kommer tættere på og at dagene gradvist bliver længere indtil vi når til sommersolhverv.

Eftersom vintersolhverv falder 10 dage før nytår symboliserer det samtidig også en frisk start og et nyt kapitel.

Når man betragter sneen der daler ned fra himlen og bløde, perfekte snefnug der dækker jorden og verden til, så minder det os helt naturligt om, at der er en tid til alting.

Der er en tid til at gløde og være passioneret, som ofte er den energi vi føler os forbundet med omkring sommersolhverv, men der er også en tid til at vende blikket indad. Putte os lidt i den bløde stille og rensende sne, inden det går løs igen.

Vintersæsonen er tiden til at hvile og restituere før alting pibler frem på ny.

I forhold til Loven om Tiltrækning er det altid hensigtsmæssigt at følge dit naturlige flow. Så på denne årstid så giv dig selv lov til at slappe af, at trække og putte dig lidt uagtet at der kan være mange arrangementer og gøremål, der trækker i dig med juletiden der venter forude.

Hvis det gælder for dig, så søg i det mindste at skabe oaser til dig selv, hvor du har mulighed for at vende din opmærksomhed indad og give dig selv lov til at hvile.

Tænk blot på mange dyr der også på denne tid går i hi og sover vintersøvn indtil lyset og foråret igen er på trapperne.

Når du giver dig selv lov til at restituere så integrerer du samtidig også de erfaringer og den læring du har fået i det forgangne år. Det du integrerer medvirker til at transformere dig til en højere vibration.

Vintersolhverv er tidspunktet, hvor dine drømme skabes og tager form.

Tænk på hvordan søvnen er nødvendig for at du kan drømme. På samme måde er det også med vintertiden. Hvil dig så dine drømme kan manifestere sig.

Herunder får du et par tips du kan bruge til at markere vintersolhverv.

1) Hvilke ting er du taknemmelig for at sige farvel til i det gamle år?

2) Hvad er dine yndlingsminder fra det forgangne år?

3) Hvad skal have mere plads i det nye år?

For at få et billede på hvor din vibration er i øjeblikket, så anbefaler jeg at du trækker 3 kort (du kan bruge orakelkort, englekort eller tarotkort)

Kort #1 symboliserer det, der gik forud i det gamle år

Kort #2 symboliserer det, der er på spil lige nu

Kort #3 symboliserer det, der venter i det nye år

Du finder flere kortoplæg i min bog: De 9 nøgler til at læse englekort

 

Vil du have flere redskaber til arbejde med dig selv ved vintersolhverv, så KLIK HER

Skab det dejligste vintersolhverv – eventyret venter derude

Bettina